LOLLAND: Efter et møde tirsdag aften lykkedes det den ellers splittede Lokallisten Lolland at klinke de skår, der forud havde ført til eksklusion af listens spidskandidat Leif Utermöhl og formand Bjarne Hansen, skriver TV 2 Øst. Som tidligere omtalt, blev Bjarne Hansen beskyldt for at ville lave en ny egen liste, hvilket han afviste.
- Nogle gange kommer vi til at sige noget uoverlagt. Men vi er enige om at se frem og respektere hinandens forskelligheder. Og vi er også enige om, at det er mig som spidskandidat, der har den politiske ledelse, lyder det nu fra Leif Utermöhl. Og listens nuværende repræsentant i byrådet Leo Christensen bekræfter, at eksklusionerne nu er skrottet:
- Det er selvfølgelig en sag, der giver os et hak i tuden. Vi er jo en sammenbragt flok, der nok har forsømt at få tømret de gamle og nye sammen. Men nu tror jeg på, at knasterne er ryddet af vejen, vurderer Leo Christensen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.