dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Splittet S-gruppe skal finde ny spidskandidat

En væltet gruppeformand står over for en kandidat, der endnu ikke er valgt til regionsrådet i Region Sjælland
20. JAN 2016 14.28

SJÆLLAND:  Der skal kampvalg til, når Socialdemokraterne i Region Sjælland skal finde et bud på en ny regionsrådsformand, skriver Dagbladet Roskilde. Den nuværende gruppeformand Annemarie Knigge har haft den post i mindre end seks måneder og har meddelt, at hun ikke vil være spidskandidat.

I stedet skal medlemmer og bagland vælge imellem en vraget partileder og en ny og relativt ukendt kandidat, der dog har støtte fra en magtfuld kant.

Susanne Lundvald blev i august væltet som gruppeformand til fordel for Knigge. Angiveligt fordi hun havde lagt en for samarbejdsvenlig stil over for regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) og ført for lidt oppositionspolitik.

I hendes egen kreds har der dog været så stor tiltro til hende, at en enig kredsbestyrelse har valgt at støtte hende som spidskandidat. Over for hende står byrådsmedlem i Lolland Kommune, Heino Knudsen, der ikke er i regionsrådet i dag, men har støtte af tidligere regionsrådsformand Steen Bach Nielsen, som altså var med til at vælte Lundvald.
 
Trods historien og intern modstand fra regionsrådskollegerne tror Susanne Lundvald på, at hendes linje om bredt samarbejde vil sikre opbakning nok:

- Det betyder sikkert en del, at jeg blev kuppet, men på det tidspunkt kunne det ikke være anderledes. Jeg kan ikke lade de få stå i vejen for den rigtige løsning, og har derfor holdt fast, fortæller hun til avisen.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/splittet-s-gruppe-skal-finde-ny-spidskandidat

GDPR