dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Statsforvaltning får skarp kritik af Statsrevisorerne

Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne er utilstrækkeligt, konkluderer Statsrevisorerne i en skarp kritik på området. Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) vil nu ændre loven
24. FEB 2016 18.09

Sagsbehandlingstiden er for lang, der prioriteres forkert og ressourcerne anvendes for ineffektivt. Statsrevisorerne har undersøgt Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne og fundet det alt for let.

- Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne er utilstrækkeligt, og at Statsforvaltningens tilrettelæggelse af tilsynsopgaverne ikke er tilstrækkelig målrettet og effektiv, lyder konklusionen på deres beretning.

Kritikken går især på tilrettelæggelsen af opgaver, som har fået sagsbehandlingen til at stige, og ulovlig praksis har derfor kunnet fortsætte i årevis, mens kommunerne afventer en afgørelse.

Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) vil nu se på en lovændring for at få rettet op på forholdene.

- Det er afgørende, at Statsforvaltningen har de rigtige rammer, så den kan være en effektiv vagthund i tilsynet over for kommuner og regioner. Det vil i min optik sige, at Statsforvaltningen får mulighed for at være proaktiv og opsøgende, og at den kan prioritere de sager, der har størst betydning på tværs af kommuner og regioner, siger hun og fastslår, at både ministeriet og Statsforvaltningen gennem et stykke tid har haft fokus på udfordringen.

Derfor er der allerede nu igangsat en række forskellige tiltag, der skal gøre tilsynet mere effektivt.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/statsforvaltning-faar-skarp-kritik-af-statsrevisorerne

GDPR