dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Stipendier skal sikre flere lærere

Socialdemokraterne vil med stipendier sikre flere uddannede lærere
25. FEB 2008 6.52
- Der er brug for en her-og-nu indsats for at efteruddanne flere til lærer. Det er en helt forkert udvikling med stadigt flere ikke-uddannede lærere. Fagligheden skal løftes i folkeskolen, og det kræver veluddannede lærere, siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S).

Derfor foreslår Socialdemokraterne, at der oprettes flaskehals-stipendier, så for eksempel erfarne lønmodtagere og ledige akademikere kan skifte spor og undervise inden for folkeskolen og andre af velfærdssamfundets kerneområder, hvor der mangler uddannede medarbejdere.

- Vi foreslår, at der afsættes en pulje til flaskehals-stipendier, så voksne kan sætte sig på skolebænken og modtage et stipendium svarende til dagpengesatsen for at uddanne sig til f.eks. lærer, pædagog, sygeplejerske og ingeniør - jobområder, hvor der i dag mangler arbejdskraft. Flaskehals-stipendierne skal også kunne dække brugerbetalingen på for eksempel merit-læreruddannelsen, så det bliver økonomisk muligt for flere at efteruddanne sig til lærer, siger Christine Antorini.

Alle lønmodtagere, der har været medlem af en dansk a-kasse i sammenhængende 10 år som fuldtidsforsikrede, skal med forslaget kunne få et stipendium, såfremt de ønsker uddanne sig videre inden for områder med en ledighed på under 4 % . Der skal være et loft på for eksempel maksimalt 2.000 personer, der kan benytte ordningen om året. Dette loft skal sikre, at ordningen ikke bliver for omfangsrig og efterlader for store ”huller” andre steder på arbejdsmarkedet.

- Hvis regeringen har vilje til at tage problemet alvorligt og finde løsninger, er vi i S parate til at drøfte finansieringen i finanslovsforhandlingerne og i forhold til globaliseringspuljen, siger Christine Antorini.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stipendier-skal-sikre-flere-laerere

GDPR