
STRUER: Borgmester i Struer Kommune, Mads Jakobsen (V), forlader dansk politik og dermed borgmesterposten.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Venstres lokalforening i Struer, skriver TV Midtvest.
Mads Jakobsen har været sygemeldt med stress siden midten af august.
Han har anmodet om at træde ud af kommunalbestyrelsen 31. januar 2024, hvor der altså herefter skal findes en ny borgmester.
- Umiddelbart efter min sygemelding i august måned var det min ambition at vende tilbage til jobbet som borgmester så hurtigt, som det ville være forsvarligt, siger Mads Jakobsen i meddelelsen ifølge TV Midtvest.
- Jeg må imidlertid erkende, at selv om jeg har det rigtigt godt både fysisk og psykisk, er jeg stadig ikke tilbage på min fulde arbejdskapacitet. Derfor træffer jeg beslutningen nu, så der kan skabes klare linjer for ledelsen af både Struer Kommune og Venstre, lyder det videre.
60-årige Mads Jakobsen er i gang med sin anden periode som borgmester i Struer Kommune. Han var det første gang fra 2014 til 2017. Og han har været det igen siden 2022.
Han blev valgt ind i byrådet i 2001. Efter at have været borgmester første gang måtte han se socialdemokraten Niels Viggo Lynghøj overtage borgmesterposten fra 2018 til 2021. Men efter kommunalvalget i 2021 fik Mads Jakobsen posten tilbage.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.