Nødundervisningen under corona bliver kigget nærmere efter i sømmene, når Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i år fører tilsyn med folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser.
I tilsynsplanen for 2021, som netop er offentliggjort, fremgår det, at styrelsen i år vil have særligt fokus på stikprøvevis tilsyn med nødundervisningen.
Derudover er der fokus på udsatte børn og unge, fx ved tilsyn med erhvervsskolernes støtte og vejledning til udsatte elever. Desuden fortsættes et igangværende tilsyn med interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.
I 2021 vil styrelsen også have fokus på at afdække risiko for parallelsamfundsproblematikker som led i kvalitetstilsynet med folkeskoler og ungdomsuddannelser. Formålet er at identificere og tilbyde hjælp til skoler, som er i risiko for at opleve problematikker relateret til parallelsamfund, og som derfor kan opleve udfordringer med at skabe trygge rammer for elevernes faglige og sociale udvikling.
At tilsynsplanen først offentliggøres nu skyldes ekstraordinære covid-19-opgaver for ministeriet, oplyser styrelsen.
Find hele tilsynsplanen her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.