Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) appellerer nu til, at flere tilslutter sig vaccineprogrammet, skriver han på Facebook. Opslaget er henvendt til dem, "som egentlig godt vil vaccineres, men som af den ene eller anden grund ikke har fået gjort det endnu", skriver han
- Nu hvor mange er på vej tilbage fra ferie, er det tid til, at vi får det klaret. Og hvis der er ting i vores setup, vores praktik, gode idéer eller andet, vi kan forbedre, vil vi meget gerne høre om det.
Sundhedsministeren kalder vaccinerne "vores vej ud af coronaepidemien", hvorfor det er "helt afgørende, at tilslutningen bliver så høj som muligt".
- I dag er 54,9 pct. af den samlede danske befolkning færdigvaccinerede. 72 pct. har fået første stik. Blandt de 70-79-årige ligger tilslutningen allerhøjest. 96,2 pct. har færdiggjort vaccination. Det er helt vildt imponerende, skriver ministeren.
På Twitter oplyser Sundhedsministeriet, at to ud af tre borgere på 16 år eller derover nu er færdigvaccinerede.
Det er vigtigt med vaccinationerne i de kommende uger, vurderer ministeren. For efter sommeren venter efteråret og vinteren, og sæsoneffekterne skal man ifølge Heunicke tage højde for. Og derfor har vi "brug for, at alle, der kan og vil, lader sig vaccinere", skriver Heunicke i sit Facebook-opslag.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.