BALLERUP: Svømmeklubben Triton har talenterne, Ballerup Kommune har faciliteterne og Dansk Svømmeunion har ekspertisen til at gøre talenter til medaljevindere. Derfor indgik de tre parter torsdag en aftale, der gør Ballerup til nyt talentudviklingskraftcenter.
Målet er at skabe de bedst mulige rammer for udvikling af fremtidens danske medaljevindere i svømning. Med aftalen forpligter Ballerup sig til at levere faciliteterne, og det vil blandt andet sige nok tid i vandet til at talenterne kan svømme sig store, dygtige og stærke.
- Vi er stolte af at få endnu et kraftcenter for eliteidrætten i Ballerup, hvor vi allerede har gang i elitesamarbejdet om cykling og damefodbold, så tillykke med det, sagde Viceborgmester Tom Nielsen (S), der også fremhævede svømmeklubbens ihærdige brede arbejde som et stort plus for - fokusområdet - folkesundheden i Ballerup Kommune.
De mange stærke talentudviklingsmuligheder i Ballerup og ikke mindst koncentrationen af gode træningsfaciliteter i og omkring Ballerup Idrætsby fik i 2008 Team Danmark til at udnævne Ballerup til Elitekommune.
Miljøet skaber et robust fundament for at etablere et godt talentarbejde på fokusområderne, der blandt andet tæller pigefodbold, atletik, cykling og svømningen, der altså nu opprioriteres endnu mere.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.