SYDDANMARK: Pernelle Jensen (V) er enstemmigt valgt som ny formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark. Hun tager over efter Bo Libergren (V), der for nylig tiltrådte som regionsrådsformand og derfor ønsker at trække sig som udvalgsformand. Det oplyser regionen.
Pernelle Jensen har tidligere i en kort periode fra 20. marts til 31. juli været formand for udvalget, da Bo Libergren (V) vikarierede for Stephanie Lose som regionsrådsformand, imens Stephanie Lose var fungerende økonomiminister.
Pernelle Jensen er 43 år og har tidligere arbejdet som specialkonsulent i Udenrigsministeriet. Siden 2010 har hun været medlem af byrådet i Fredericia, hvor hun er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.