De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt landets sygeplejersker er onsdag fortsat på Herlev Hospital. Her har flere sygeplejersker ligesom de foregående dage nedlagt arbejdet i en time. Det er dog overenskomststridigt.
Strejker er kun tilladt, når de er varslet af fagforeningerne i forbindelse med forhandling af nye overenskomster. Alligevel har der de sidste uger været protester flere steder i landet. Blandt andet på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.
Også på Bornholms Hospital nedlægger en del sygeplejersker arbejdet i dag onsdag fra 7.50 til 8.45, oplyser TV2 Bornholm. De har svært ved at bemande afdelingerne og er bekymrede for arbejdsmiljøet, patientsikkerheden og sundhedsvæsnets fremtid.
Det ses ikke ofte i det offentlige. Det fortæller arbejdsmarkedsforsker og lektor Laust Høgedahl, Aalborg Universitet.
- Vi skal faktisk tilbage til 1990'erne for at se overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i vid udstrækning, fortæller han.
Arbejdsnedlæggelser er ofte i forbindelse med en bestemt sag på en arbejdsplads. For eksempel fyringen af en kollega. Den seneste mere systematiske af slagsen var ifølge lektoren altså i 1990'erne. Her var det også sygeplejerskerne, som stod bag.
Landets sygeplejersker stemte i juni nej til forslaget til en ny overenskomst, og en strejke brød derfor ud. Den varede over sommeren, men i slutningen af august greb regeringen ind. Konflikten blev afsluttet med et lovindgreb, men siden er proteserne altså fortsat i det små.
Protesterne i 1990'erne endte ifølge Laust Høgedahl ikke med mere i lønposen, og arbejdet blev genoptaget relativt hurtigt.
Ligner politiske strejker
- Det er klart, at det i forhold til lønnen er meget svært at nå noget med overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Men de her strejker, mener jeg også, er ved at tage karakter af politiske strejker, der mere er henvendt til Christiansborg, siger lektoren.
Det politiske indgreb betød, at det forslag, sygeplejerskerne havde stemt nej til, alligevel kommer til at gælde for dem. Med indgrebet stiger lønnen med omkring fem pct. over tre år. Samtidig nedsættes en lønkomité, der skal se på lønstrukturerne i det offentlige.
De fortsatte protester fik i sidste uge regionerne, hvor de fleste sygeplejersker er ansat, til at trække Dansk Sygeplejeråd (DSR) i Arbejdsretten. Retten pålagde sygeplejerskerne at genoptage arbejdet. Alligevel er protesterne fortsat i det små flere steder i landet.
Næste skridt er ifølge arbejdsmarkedsforskeren en mulig bod, der skal betales af sygeplejerskerne. Ved de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser kan strejkende sygeplejersker trækkes i løn og pålægges en bod på 56 kr. i timen. Hvis arbejdsnedlæggelserne fortsætter, kan Arbejdsretten hæve boden til 86 kr. i timen.
- I sidste ende kan arbejdsgiverne også fritstille de her sygeplejersker, fordi de gør brud på deres ansættelseskontrakt, fortæller Laust Høgedahl.
Ritzau / ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
