
THISTED: Siden kommunalreformen i 2007 har kun to kommuner skiftet navn: Brønderslev-Dronninglund blev til Brønderslev, og Frederiksværk-Hundested blev til Halsnæs.
Går det, som Thisteds borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V), håber, bliver Thisted nummer tre. På onsdag skal byrådet drøfte et forslag fra ham om, at kommunen skifter navn til Thy Kommune.
Argumenterne er ifølge dagsordenen, at Thy er blevet en del af både befolkningens og erhvervslivets selvforståelse, at navnet definerer hele kommunens område og ikke kun hovedbyen, og at Thy er kendt og anerkendt både nationalt og internationalt for natur, fællesskab og et stærkt alternativ til byliv.
Borgere skal spørges
Før byrådet træffer en endelig beslutning sidst i februar, er der lagt op til at lave en digital undersøgelse blandt kommunens borgere i januar for at finde ud af, om der er opbakning til navneskiftet.
Ender det med et ja, skal skiftet også godkendes af Indenrigsministeriet, som også skal spørge Stednavneudvalget under Kulturministeriet til råds.
Hvis der kommer et navneskifte, forventer kommunen i store træk at kunne holde det indenfor budgettet, hvis udskiftningen af navnet må foregå over et års tid. Det gælder både digitalt, på skabeloner til brevpapir, på tryksager og på skilte. Især skilte og fx indpakning af biler vil dog give ekstra udgifter.
Kommunen har endnu ikke regnet på prisen, hvis navneændringen skal gennemføres øjeblikkeligt overalt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.