THISTED: Susanne Olander, som i en årrække har været aktiv i Venstre og blev valgt ind i Thisteds kommunalbestyrelse ved KV21, melder sig nu ud af partiet og ind i Socialdemokratiet. Det skyldes, at hun flere gange har oplevet en hård politisk tone og ikke har følt sine socialliberale værdier taget alvorligt, skriver Nordjyske.
Hun retter særligt sin kritik mod borgmester Niels Jørgen Pedersen (V), som hun kalder arrogant og magtfuldkommen. Hun beskriver, at han flere gange "har hævet stemmen overfor mig, fordi jeg udfordrede flertallet og tilkendegav min holdning til tingene, og det har været så grelt, at han også på et tidspunkt råbte ad mig i vrede og sagde: Så er det ud! Fordi jeg var uenig med gruppen".
Niels Jørgen Pedersen har svært ved at genkende beskrivelsen af sig selv. Han afviser desuden at have prøvet at få Susanne Olander skiftet ud i økonomiudvalget, som hun fortæller. Der har blot været en diskussion om en rokade for at tilgodese en partifælle, som har svært ved at tage mange aftenmøder, siger han til avisen. Med partiskiftet er flertallet bag borgmesteren nu skrumpet til 14 mod 13.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.