FREDERIKSSUND: Poul Erik Skov Christensen (S), som i 18 år var formand for først SiD og senere 3F, træder fra oktober ud af byrådet i Frederikssund, fremgår det ifølge Sjællandske Nyheder af en pressemeddelelse. Årsagen er, at den nu 71-årige politiker og hans hustru har købt bolig i fødekommunen Struer og derfor fraflytter Frederikssund.
Borgmester Tina Tving Stauning (S) ærgrer sig og kalder det et tab, at Poul Erik Skov Christensen, som hidtil har været gruppeformand, fremover ikke vil være en del af byrådsgruppen.
Partiets førstesuppleant til byrådet er ifølge KMD's valgopgørelse Ozgür Bardakci. Det er endnu ikke meldt ud, om han er parat til at overtage posten. Til gengæld er der aftalt flere interne rokader i gruppen, blandt andet at Jesper Wittenburg får plads i økonomiudvalget og bliver næstformand i job-, erhverv- og kulturudvalget, mens Susanne Bettina Jørgensen indtræder i social- og sundhedsudvalget som næstformand.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.