ASSENS: Det bliver Semir Azet Sinou (V), der indtræder i byrådet i Assens i stedet for Henrik Mott Frandsen, der som tidligere nævnt har bedt sig fritaget på grund af et nyt job som vicekommunaldirektør på Langeland. Det fremgår af dagsordenen for byrådsmødet på onsdag.
Semir Azet Sinou kom til Assens i 2010 som kurdisk flygtning fra Syrien med sin hustru og tre børn. Han og hustruen driver nu et rengøringsfirma, og en af hans mærkesager er at gøre kommunen erhvervsvenlig og hjælpe iværksættere, fremgår det af en præsentation på kommunens hjemmeside.
Han overtager byrådspladsen efter Henrik Mott Frandsen fra 1. marts. Det gælder også Motts plads i udvalget for medborgerskab, kultur og beskæftigelse, mens Nikolaj Leed Henriksen overtager hans plads i økonomiudvalget.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.