dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tilbagebetaling i sygedagpenge­sager - ja men kun i tre år bagud

Højesteret satte stop for kommunale afslag på sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Men Ankestyrelsen slår nu fast, at over tre år gamle sager vil være forældede
7. JUN 2016 11.45

I september 2015 kunne vi skrive, at det var Slut med at stoppe lovlige sociale ydelser bagud. Højesteret sendte tusindvis af sager retur til kommuner, der havde stoppet borgeres udbetalinger af sygedagpenge og andre sociale ydelser med tilbagevirkende kraft på baggrund af ugyldige afgørelser.

Ankestyrelsen havde allerede i 2011 slået fast, at afgørelser om stop for sygedagpenge truffet af en såkaldt anden aktør var ugyldige. Men Ankestyrelsen mente, at når kommunen senere traf en ny afgørelse, kunne den virke med tilbagevirkende kraft.

I november 2015 erklærede Ankestyrelsen, at i de tilfælde, hvor kommuner havde stoppet folks sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, måtte sagerne tages om igen. Og i flere tilfælde - men ikke nødvendigvis i alle - kan folk regne med at skulle have penge tilbage.

Nu følger så en justering af den melding, for styrelsen erklærer, at der i de pågældende genoptagede sager bliver tale om en tre års forældelsesfrist.

Ankestyrelsen præciserer i en ny principafgørelse, at det også gælder, selv om myndighederne på grund af en retsvildfarelse har haft forkert praksis på området.

Den treårige forældelse bliver regnet fra den dato, hvor en borger kunne kræve at få udbetalt sygedagpengene.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tilbagebetaling-i-sygedagpenge-sager-ja-men-kun-i-tre-aar-bagud

GDPR