
Fra februar har landets fem kommunale socialtilsyn fået bedre muligheder for at reagere, når kvaliteten eller økonomien ikke er i orden på sociale tilbud til udsatte børn, unge og voksne landet over. Det sker på baggrund af en lovændring, som et flertal i Folketinget vedtog i april sidste år, oplyser Socialstyrelsen.
Formålet med ændringen af loven er at styrke socialtilsynets muligheder for at føre et mere ensartet og effektivt tilsyn og styrke socialtilsynets tilsyn med økonomien i offentlige og private sociale tilbud.
I styrkelsen af socialtilsynet er der især fokus på:
- Oprettelse af specialistfunktioner, så tilsyn med særligt komplekse områder samles i ét tilsyn (pr. 1. juli 2022)
- Skærpet oplysningspligt for sociale tilbud
- Tilbuds brug af ikke-fastansatte medarbejdere indgår i kvalitetsvurderingen
- Socialstyrelsen kan udstede regler for socialtilsynenes opgavevaretagelse, såfremt der konstateres en uensartet praksis på tværs af tilsynene
- Forpligtelse for socialtilsynene til at deltage i Socialstyrelsens tværgående aktiviteter
I styrkelsen af det økonomiske tilsyn er hovedtemaerne:
- Større fokus på tilbuds sammenhæng mellem pris og kvalitet som en del af kvalitetsvurderingen
- Sociale tilbud skal indberette og offentliggøre flere regnskabsnøgletal.
- Oplysningerne skal offentliggøres på Tilbudsportalen, og vil være offentligt tilgængelige i tre år
- Skærpede krav til revisorgennemgang af private sociale tilbud
- Skærpede krav til private sociale tilbud, som indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner
- Tilbud, der drives som personligt drevne virksomheder, skal omlægge sig til selvejende institutioner eller kapitalselskaber inden udgangen af 2024
- Skærpede krav om, at private sociale tilbuds bestyrelser er uafhængige af lederen af tilbuddet og ejeren af tilbuddets faste ejendom
Specialistfunktionerne, hvor tilsynet på små eller komplicerede områder samles i specialistfunktioner hos enkelte socialtilsyn, vil som noget nyt føre landsdækkende tilsyn med bl.a. sikrede institutioner, koncerner og koncernlignende konstruktioner, BPA-arbejdsgivervirksomheder samt efterskoler og frie fag- og grundskoler med kostordning.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.