
KØBENHAVN: Borgmesterskifter i andre kommuner finder typisk sted i form af planlagte generationsskifter i god til før kommunalvalget - som da veteranen Henning Jensen (S) i Næstved gav plads til Carsten Rasmussen (S) og Kjeld Hansen (S) i Herlev til Thomas Gyldal Petersen (S) - eller efter dødsfald eller problemer med druk.
Men i København er to af de foreløbigt tre borgmesterskifter i denne valgperiode udslag af jobskifter til det private erhvervsliv. Senest Anne Vangs.
I oktober 2010 meldte den radikale borgmester for Beskæftigelse og Integration, Klaus Bondam, at han skulle være institutleder på Det Danske Kulturinstitut i Benelux. Klaus Bondam havde - bl.a. internt i partiet - høstet voldsom kritik efter en konstitueringsaftale med blandt andre DF, som sikrede ham en periode mere som borgmester. Før var han teknik- og miljøborgmester. I hans stol trådte den da nyvalgte jurastuderende, Anna Mee Allerslev (R).
I maj 2011 valgte teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) selv at trække sig, efter at det via Ekstra Bladet kom frem, at han gennem længere tid reelt havde boet i Frederiksberg Kommune - hvilket er i direkte strid med den kommunale valglov, der tydeligt siger, at en kommunalpolitiker skal bo i den kommune, hvor han er valgt. Bo Asmus blev afløst af Ayfer Baykal (SF).
Senest - her i august 2012 - har børne- og ungeborgmester Anne Vang (S) opgivet sin borgmesterpost for at blive direktør for erhvervsskolen Niels Brocks merkantile uddannelser. Hendes afløser er ved at blive udpeget.
Fire borgmestre i København er blevet på posten: Overborgmester Frank Jensen (S), kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (F) samt socialborgmester Mikkel Warming (EL). Sidstnævnte stiller ikke op igen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.