nSkolens rejsehold har i dag offentliggjort sin rapport om folkeskolen 'Fremtidens folkeskole - én af verdens bedste'.
- Jeg glæder mig særligt over, at rejseholdet anbefaler, at skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skole, for jeg er enig i, at lokal selvbestemmelse vil geare folkeskolen til fremtiden og styrke elevernes læring, siger KL's formand Jan Trøjborg (S) i en kommentar til rapporten.
- KL ser frem til et konstruktivt og fremadrettet nationalt partnerskab om folkeskolens udvikling, som både vi og statsministeren har foreslået. For os er det vigtigste, at elevernes læring står i centrum, når vi skal sætte retning for samarbejdet.
- Derfor er vi enige i rejseholdets udmelding om, at kommunerne bør satse på en faglig og økonomisk bæredygtig skolestruktur, da skolestrukturen helt overvejende må indrettes under hensyn til elevernes læring.
Helt ny overbygning
KL har i sit eget skoleudspil, 'Nysyn på folkeskolen', lagt op til en ny model for folkeskolens overbygning. Det samme gør rejseholdet.
- KL foreslår en helt ny overbygning, som både rummer flere valgmuligheder for eleverne, men som også indebærer en meget tæt opfølgning af den enkelte elevs læringsudbytte. Derfor ser vi frem til at være med til at konkretisere, hvordan vi udvikler skolen, så flere af de ældste elever bliver engagerede og opnår gode resultater. Målet er elever, som efter folkeskolen er klar til meget mere læring i ungdomsuddannelserne.
KL finder rejseholdets anbefaling om, at hovedparten af elever i specialklasser og specialskoler skal tilbage til folkeskolen helt nødvendig.
- Folkeskolen skal fremover kunne understøtte læringen hos langt de fleste elever. I kommunerne er vi klar til at flytte ressourcer fra specialområdet til almenområdet, så målet om, at flere børn bliver en del af folkeskolens fællesskab, kan realiseres,.
Alle niveauer skal med
Rejseholdet peger også på, at det er afgørende for kvaliteten af skolen, at alle niveauer i kommunen - fra forvaltning over skoleledere til lærere - har optimale kompetencer til at understøtte elevernes læring.
- Det flugter med KL's udspil, hvor det foreslås, at forvaltningen er i tæt dialog med skolerne om elevernes resultater og fremskridt. Det betyder bl.a., at skolelederne skal kunne sikre og dokumentere elevernes fremskridt. Derfor er vi helt enige i rejseholdets stærke fokus på ledernes kompetencer, og vi har igangsat en ambitiøs lederuddannelsesindsats - med Den offentlige Lederuddannelse i centrum - som flugter godt med rejseholdets ambitionsniveau.
Det er også yderst relevant, at rejseholdet rejser spørgsmålet om, hvorvidt skolens mål står klart for elever, forældre og lærere.
- Det kommende partnerskab om folkeskolen bør finde en løsning på, hvordan der formuleres tydelige læringsmål for alle elever. Som vi ser det, vil det bl.a. indebære, at læringsmålene for eleverne it-baseres, så elevernes og lærernes samarbejde om opfyldelsen af læringsmålene underbygges.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.