
Cirka 14 procent af eleverne i folkeskolen modtager specialundervisning. Det koster omkring 13 milliarder kroner om året og svarer til knap 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen, ifølge en ny analyse, der er gennemført af Finansministeriet, KL og Undervisningsministeriet.
Analysen blev bestilt, fordi udgifterne til specialundervisning har været kraftigt stigende de senere år. Den viser, at Danmark sender forholdsvis mange elever i specialklasser og specialskoler, i sammenligning med Sverige og Finland. Det er netop specialklasser og -skoler, der tegner sig for en stor del af de samlede udgifter til specialundervisning, skriver Det Centrale Handicapråd.
Vil styrke almindelig undervisning
Regeringen og KL, der står bag undersøgelsen, ønsker at styrke den almindelige undervisning i folkeskolen og vil motiverer skolerne til at arbejde målrettet med inklusion.
Faglighed er altafgørende
Udvalget kommer med en række forslag til, hvordan kommunerne kan styre og organisere området bedre, så flere elever bliver inkluderet i den almindelige undervisning og med bedre samarbejde mellem folkeskoler og specialskoler.
- Vi er meget postivt indstillede overfor at inkludere børn, der har behov for særlig støtte i folkeskolen', siger formand for Det Centrale Handicapråd, Ester Larsen.
- Men det er afgørende at sætte ind overfor fagligheden. Målet er at give en bedre uddannelse og et bedre liv til de elever, der har brug for specialundervisning. Det er kun godt, hvis det kan gøres bedre fagligt for færre midler. Men det er absolut nødvendigt, at styringsværktøjerne bakker op om fagligheden så vi sikrer, at hver enkelt elev får den undervisning han eller hun har behov for og krav på.
Specialundervisning indgår som tema i forhandlingerne om kommunernes økonomi, der ventes afsluttet i midten af juni måned.
Læs rapporten i pdf-format på: www.uvm.dk
Læs Det Centrale Handicapråds papir om inklusion på www.dch.dk
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.