Siden 2011 har staten straffet kommunerne økonomisk, hvis de ikke overholder deres budgetter. En ny analyse, som KORA har foretaget af kommunernes økonomi fra 2008-2014, viser, at sanktionerne ser ud til at have haft den ønskede effekt.
- Sanktionslovgivningen er blevet diskuteret og kritiseret fra flere sider. Men nu kan vi se, at den tilsyneladende har virket efter hensigten. Sammen med et øget fokus på udgiftsstyring i kommunerne og hos KL har sanktionerne betydet, at kommunerne er blevet langt bedre til at overholde deres budgetter, siger projektleder i KORA, Thomas Astrup Bæk, som står bag analysen.
Kommuner i stram snor
Sanktionslovgivningen blev skærpet i 2011 for at gøre op med kommunernes gentagne overskridelser af økonomiaftalerne med regeringen. Nu risikerer kommunerne både at blive straffet økonomisk, hvis de budgetterer med mere end det, der er aftalt i økonomiaftalen, og hvis de overskrider budgetterne.
Og det ser altså ud til at have haft en klar effekt. Fra 2011 og frem har kommunerne budgetteret inden for de aftalte rammer i økonomiaftalerne, og kommunerne har også været i stand til at holde regnskabsudgifterne inden for budgetterne.
Der er imidlertid også nogle utilsigtede konsekvenser ved sanktionslovgivningen. De kan sammenfattes under to overskrifter: underforbrug og pengeafbrænding.
Overdreven tilbageholdenhed
Risikoen for økonomisk straf kan få kommunerne til at holde igen med forbruget i starten af året, indtil de er sikre på, om de samlede udgifter kan holdes inden for budgettet. Nogle kommuner lægger også større udgiftsbuffere ind i deres budgetter, så de kan klare uforudsete udgifter. Tallene fra 2011 til 2014 tyder på, at der har været en tendens til overdreven forsigtighed i det kommunale forbrug. Især i 2011 og 2012 havde kommunerne store overskud på serviceområderne.
- 'Underforbrug' kan være et problem, fordi det kan betyde, at borgerne ikke modtager den kommunale service, som politikerne har vedtaget og afsat midler til. Men overskuddet er blevet mindre i 2013 og 2014, så det tyder på, at kommunerne gradvist tilpasser sig de nye betingelser, siger Thomas Astrup Bæk.
Pengeafbrænding sidst på året
KORAs analyse viser, at der fra 2011 og frem er en svag tendens til, at forbruget på bestemte typer af varer og tjenesteydelser i højere grad placeres sidst på året. Det drejer sig for eksempel om kontorartikler, større anskaffelser og håndværkerydelser. Udgifter, som kommunerne rent praktisk kan skrue op og ned for med kort varsel.
- Hvis kommunerne budgetterer for højt eller overskrider budgettet, risikerer de at blive ramt af sanktioner, uanset om de har penge på bankbogen fra tidligere års overskud til at finansiere forbruget. Derfor kan nogle kommuner have tendens til at brænde penge af på mindre fornuftige formål sidst på året frem for at lade pengene indgå i en mere langsigtet økonomisk planlægning for de følgende år, forklarer Thomas Astrup Bæk.
Stigningen i forbruget sidst på året fylder dog relativt lidt i det samlede billede. Forskydningen udgør cirka 0,2 procent af de samlede serviceudgifter. Det svarer til cirka en halv milliard kroner. Men der er tale om et samlet gennemsnit for alle kommuner, så tallene dækker formentlig over, at 'pengeafbrænding' har et større omfang i nogle kommuner, mens det stort set ikke er et problem i andre kommuner.
KORAs analyse af kommunernes økonomiske styring af serviceudgifterne fra 2008 til 2014 har fokus på fire centrale forhold:
Budgetoverskridelser
Budgetpræcision
Fordelingen af forbruget over budgetåret
Forbrugssammensætning mellem løn og øvrige driftsudgifter.
Udviklingen i de fire forhold analyseres over tid via kommunale budget- og regnskabsdata på et højt detaljeringsniveau.
Som noget nyt anvendes kvartalsopdelte regnskabsdata, hvilket gør det muligt at analysere, om der sker 'pengeafbrænding' inden for bestemte typer af ud
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
