Frem mod 100-året i 2020 for Genforeningen ønsker det tyske mindretal i Sønderjylland at tydeliggøre sin andel i den sønderjyske kulturarv. Blandt andet er der et formuleret ønske om tosprogede vejskilte - et spørgsmål der tidligere har delt vandene i den historisk bevidste landsdel.
Nu fremsættes ønsket igen, skriver Kristeligt Dagblad, og ligesom sidst har også modstanden også vist sig. 'Hvorfor skal vi have de skilte? Det bliver meget tysk, og det vil mange i den ældre generation hernede ikke synes er nogen god idé. Det er ikke nødvendigt at provokere', siger således Dansk Folkepartis ordfører for det tyske mindretal, Jan Rytkjær Callesen, der selv bor på Als.
Det tyske mindretal efterspørger også regelmæssige udsendelser på tysk i Danmarks Radio, og så er der helt nære problemer, som bør løses, siger formanden for det tyske mindretals paraplyorganisation Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen, til Kristeligt Dagblad.
- I dag er der alt for få af de ansatte på plejehjemmene, der kan tale tysk. Når en dement patient falder tilbage i sit barndomssprog, så er der ingen muligheder for at få en tolk. Hvordan skal man så kommunikere? Man forventer, at de unge kan tysk, men reelt set er det få, der kan tysk i dag, siger han og understreger, at problemet 'ikke er grebet ud af den blå luft'.
Det tyske mindretal er for nylig blevet imødekommet af Kulturministeriet, der har bevilget fem mio. kr. til en udbygning af det tyske mindretals museum i Sønderborg, Deutsches Museum für Nordschleswig. Museet, der i alt kommer til at koste 26,4 mio. kr. og støttes af en række fonde, skal stå færdigt i 2020, når mindretallet har 100 års fødselsdag som mindretal.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.