Unge er gladere for skolen, end alle tror

KØBENHAVN: De ældste folkeskoleelever er meget gladere for at gå i skole, end både deres forældre, lærere og kammerater går og tror.

Det viser den såkaldte Københavnsundersøgelse, den første store danske undersøgelse af sociale misforståelser om elevers holdning til deres skole, oplyser Københavns Kommune.

Her har forskerne spurgt eleverne, hvordan de tror, at deres kammerater har det. Svarene viser, at de antager, at kun 54 procent af deres kammerater er glade for at gå i skole. Men spørger man eleverne om deres egen skoletilfredshed, er 77 pct. af dem faktisk glade for skolen.

Undersøgelsen er foretaget i 2019-2022 på otte københavnske folkeskoler, heraf fire i såkaldt udsatte boligområder. Den viser, at myter og lave forventninger er særligt udbredte, når det gælder unge i udsatte områder.

Kan virke negativt

De sociale underdrivelser omkring skoletrivsel er så udbredte, at det sandsynligvis kan påvirke skolekulturen negativt, mener en af forskerne bag undersøgelsen.

- Sociale misforståelser kan bidrage til en “tavshedens spiral” og en negativ skolekultur, hvor elever ikke taler højt om egen skoletilfredshed, fordi de tror, at normen er, at elever er trætte af skolen. Det kan skabe problemer, både for elevernes vilje til at møde op i skolen og deres lyst om at lære noget, og eventuelt også elevernes trivsel i skolen, siger sociolog og forfatter Aydin Soei, der har lavet undersøgelsen sammen med professor emeritus Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg. 

Forskerne har også spurgt de voksne omkring eleverne - forældre, lærere, pædagoger og SSP-medarbejdere - hvordan de forestiller sig, at elevernes tilfredshed med skolen er. Også de voksne viste sig at undervurdere de store skoleelevers skoletilfredshed markant.

- Når også elevernes lærere og forældre - og i nogen grad også SSP-personalet - undervurderer elevernes skoleglæde og går og tror, at de er meget mere utilfredse og skoletrætte, end de egentlig er, kan de voksne omkring de unge mennesker mere eller mindre ubevidst komme til at understøtte en negativ skolekultur, og det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt, siger Aydin Soei.

Tingbjerg Skole skiftede kurs

I en mindre forløber til forskningsprojektet undersøgte forskerne i 2016-2018 trivslen blandt udskolingseleverne på Tingbjerg Skole i et af Københavns tidligere udsatte boligområder. Her påviste man også en udpræget såkaldt forventningsfattigdom hos både elever, forældre, lærere og SSP-medarbejdere. 

Den viden gav Tingbjerg Skoles ledelse og lærere fokus på at arbejde med både elevernes forestillinger om hinanden og med lærernes og forældrenes forestillinger om elevernes forhold til skolen.

- Vores forventninger var misvisende. Vi troede meget dårligere om de unge, end hvad der egentlig var rigtigt. Det kunne vi ikke være bekendt, siger Marco Damgaard, der er skoleleder på Tingbjerg Skole.

- Så vi besluttede os i stedet til at have oprigtige, positive og høje forventninger til eleverne og deres forældre. Gennem mus-samtaler, lærermøder og forældremøder har vi i dag fokus på, at eleverne skal møde voksne, der helt oprigtigt tror på dem og har høje forventninger, for vil de langt størstedelen af tiden gøre alt, hvad de kan for at imødekomme de forventninger. Og så vil de også i højere grad tro på sig selv, tilføjer han.

Flere fra Tingbjerg på ungdomsuddannelse

Forskerne mener, at en langsigtet målestok for elevernes skoleglæde og trivsel er, hvor mange der fortsætter på en ungdomsuddannelse. Her skiller Tingbjerg Skole sig i dag positivt ud. Af de elever, der gik ud af 9. klasse i sommeren 2017, var kun 65 pct. i gang med en ungdomsuddannelse 15. måneder senere. Blandt afgangseleverne fra 2021 var det tal steget til 97 pct.

-Tingbjerg er en af de skoler, hvor der er foretaget flest undersøgelser og tiltag. Her har vi derfor det bedste grundlag for at vurdere eventuelle langtidsvirkninger, og selvom vi ikke kan påvise 1:1, at det er skolens arbejde med positive forventninger, der gør udslaget, så er det er markant, at så mange af skolens elever, i dag vælger at fortsætte i en ungdomsuddannelse, når de er færdige med folkeskolen, siger Aydin Soei.

Også børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) er optaget af, at både elever, forældre og lærere har høje forventninger til folkeskolen, til hinanden og til sig selv.

- Det er vigtige indsigter, som forskerne her bringer på banen, og jeg vil gerne, at den viden er noget, alle vores skoler tager til sig og arbejder med i hverdagen.  Noget af det mest motiverende for et menneske er jo at mærke, at alle omkring en har tillid til, at man både kan og vil gøre sit yderste for at klare sig godt, siger han.

ak