Hovedstaden og Trekant-området taber terræn til nye områder når det gælder virksomhedsvækst
7. JAN 2004 22.08
Revisionsfirmaet Deloitte (tidligere Deloitte og Touche) fremlagde onsdag sin årlige undersøgelse af virksomhedsvækst i de danske kommuner.
Undersøgelsen er baseret på de 2661 såkaldte vækstvirksomheder i Danmark, som i de seneste tre år har øget omsætning og bruttoavance med mindst 15 procent årligt. De deltagende virksomheder i undersøgelsen skal desuden have en omsætning på mindst fem millioner kroner, og minimum fire ansatte.
Brøndby Kommune er bedst til at tiltrække vækstvirksomheder. Brøndby var nr. 2 i 2002-undersøgelsen og nr. 1 året forinden. Galten uden for Århus er placeret som nr. 2. I alt er fire kommuner i Århus Amt med i top 20, nemlig Galten, Sønderhald Randers og Purhus.
Fjends, Hanstholm og Glamsbjerg kommuner har haft den største fremgang i forhold til sidste års undersøgelse.
Den nye undersøgelse viser - modsat tidligere ? at virksomhedsvæksten ikke er placeret i ét geografisk område.
Kommunerne i Århus Amt og Viborg Amt har klaret sig særlig godt i 2003. Til gengæld har de to tidligere års vækstområder ? København og Trekantsområdet ? tabt terræn.
Succes ikke afhængigt af penge
Undersøgelsen viser også, at 84 procent af kommunerne har formuleret en erhvervspolitik. Der er ikke sammenhæng mellem hvor mange midler, som kommunerne anvender til erhvervsfremme og vækst i kommunen.
Kommunerne oplyser at samarbejde med andre kommuner om erhvervspolitikken er vigtigere end for eksempel at tilbyde billig erhvervsjord. Kommunerne anser det for underordnet, at skulle tiltrække klynger af relativt ens virksomheder.
- Antallet af vækstvirksomheder tegner i høj grad et billede af, at vi fortsat oplever stabilitet på vækstområdet. Men det er interessant at iagttage, at væksten i forhold til tidligere undersøgelser er spredt mere ud på danmarkskortet. Det er også interessant at se, at der fortsat er mange mindre kommuner, der ihærdigt, målrettet og gennem samarbejde med virksomheder og andre kommuner, søger at skabe de rette vækstbetingelser, siger lederen af Deloitte Videncenter Vækst, Johnny Bihl.
lg
Undersøgelsen er baseret på de 2661 såkaldte vækstvirksomheder i Danmark, som i de seneste tre år har øget omsætning og bruttoavance med mindst 15 procent årligt. De deltagende virksomheder i undersøgelsen skal desuden have en omsætning på mindst fem millioner kroner, og minimum fire ansatte.
Brøndby Kommune er bedst til at tiltrække vækstvirksomheder. Brøndby var nr. 2 i 2002-undersøgelsen og nr. 1 året forinden. Galten uden for Århus er placeret som nr. 2. I alt er fire kommuner i Århus Amt med i top 20, nemlig Galten, Sønderhald Randers og Purhus.
Fjends, Hanstholm og Glamsbjerg kommuner har haft den største fremgang i forhold til sidste års undersøgelse.
Den nye undersøgelse viser - modsat tidligere ? at virksomhedsvæksten ikke er placeret i ét geografisk område.
Kommunerne i Århus Amt og Viborg Amt har klaret sig særlig godt i 2003. Til gengæld har de to tidligere års vækstområder ? København og Trekantsområdet ? tabt terræn.
Succes ikke afhængigt af penge
Undersøgelsen viser også, at 84 procent af kommunerne har formuleret en erhvervspolitik. Der er ikke sammenhæng mellem hvor mange midler, som kommunerne anvender til erhvervsfremme og vækst i kommunen.
Kommunerne oplyser at samarbejde med andre kommuner om erhvervspolitikken er vigtigere end for eksempel at tilbyde billig erhvervsjord. Kommunerne anser det for underordnet, at skulle tiltrække klynger af relativt ens virksomheder.
- Antallet af vækstvirksomheder tegner i høj grad et billede af, at vi fortsat oplever stabilitet på vækstområdet. Men det er interessant at iagttage, at væksten i forhold til tidligere undersøgelser er spredt mere ud på danmarkskortet. Det er også interessant at se, at der fortsat er mange mindre kommuner, der ihærdigt, målrettet og gennem samarbejde med virksomheder og andre kommuner, søger at skabe de rette vækstbetingelser, siger lederen af Deloitte Videncenter Vækst, Johnny Bihl.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
