VEJLE: Mens mange kommuner har travlt med at genåbne budgetter og finde nye besparelser, har et enigt økonomiudvalg i Vejle besluttet at sprede et overskud på 44,7 mio. kr. fra sidste år ud på diverse trængende områder i stedet for at putte pengene i kassen. Det skriver Vejle Amts Folkeblad. Hvad pengene præcis skal gå til, afgøres på et møde næste tirsdag.
Fordelen ved at bruge sidste års overskud er, at pengene kan rummes i den tildelte udgiftsramme for sidste år. Derfor udløser de ikke risiko for bod og tilbagebetaling i år. Kommunen har mange år haft overskud, når året gøres op, og de plejer at havne i kommunekassen, som derfor ifølge avisen rummer over en mia. kr.
- Kassen er velpolstret. Samtlige danske kommuner er nødt til at genåbne budgetterne og finde besparelser. I Vejle er vi en situation, hvor vi har pengene - blandt andet fordi vi har penge i kassen. Det er netop den slags, vi har sparet op til, siger borgmester Jens Ejner Christensen (V) til avisen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.