Rundt regnet bliver 100 mio. kartofler, 80 mio. gulerødder og 5,8 mio. stykker rå kylling – toppet med mindst 11 mio. æg og godt 26 mio. madpakker hvert år smidt i skraldespanden. Det viser nye tal fra madspildstænketanken One\third. På Danmarks nationale madspildsdag d. 29. september annoncerer fødevareministeriet den nye kampagne nu: Lad os Ta’ madansvar sammen!, oplyser ministeriet.
Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i madspildstænketanken One/third, siger:
- Selvom vi i de senere år har haft stort fokus på hele madspildsdagsordenen, så taler de nyeste tal sit helt klare og tydelige sprog. Der er fortsat store udfordringer på området, der skal tages hånd om. For når godt 11 mio. æg om året – altså 30.000 æg hver eneste dag – finder vej til skraldeposen i stedet for morgenbordet, så er der fortsat lang vej igen.
Formålet med den nye kampagne er, at langt mere mad skal spises i stedet for at blive smidt ud. Hvert år smider danskerne nemlig 250.000 tons mad ud hjemme i køkkenerne.
- Den stigende brug af diverse madspildsapps tyder på, at danskerne har de bedste intentioner, men vi kan desværre bare konstatere, at udfordringen fortsat er helt enorm – også hjemme i vores egne køkkener. Derfor giver vi nu danskerne en række helt konkrete råd til, hvordan vi med relativt simple adfærdsændringer kan skåne både klima og egen pungepung, siger Nikolaj Veje, siger Nikolaj Veje, direktør i Fødevarestyrelsen.
Fakta om kampagnen:
- Foruden muligheden for at følge sit madspild består Ta’ Madsansvar-kampagnen også af to skabeloner til skilte, som kan klippes ud og bruges i køleskabet. Et ”Spis mig”-skilt til de madvarer, der skal spises snart – og et ”Nix pille. Jeg er til aftensmaden”-skilt, der reserverer madvaren til aftensmaden, så der ikke skal handles ind igen.
Eksempler på gode tips fra kampagnen til, hvordan det bliver let at tage madansvar:
- Camouflér nye smagsvarianter – prøv eks. blendet squash eller champignon i kødsovsen.
- Kig i køleskabet, før du køber ind.
- Brug mindre tallerkener.
- Gem de små restportioner – gør rester i dag til retter i morgen.
- Etablér en resteplads i dit køleskab
- Lugt til eller smag på madvaren, inden du smider ud – datomærket ”bedst før” er en vejledende datomærkning.
- Brug din fryser oftere – og spar på dit madbudget.
- Lav madpakken sammen med dine børn.
Gladsaxe har allerede reduceret
Gladsaxe Kommune har sammen med iværksætteren FoodOp og erhvervspartnerskabet Gladsaxe Erhvervsby gennemført en række tiltag på alle kommunens plejecentre, en række børneinstitutioner og virksomhedskantiner. Ved hjælp af elektroniske madspildsvægte og CO2-venlig menuplanlægning er det lykkedes at reducere madspildet markant, oplyser kommunen.
Indsatsen har medført reduktioner på mellem 27 og 40 procent. Kildegården Genoptræningscenter har fx nedbragt madspildet med 40 procent på tre måneder.
Reduktionerne er ikke bare gode for klimaet, men har også på kort tid givet store besparelser. Genoptræningscenteret fik en besparelse på 6.000 kr. om måneden i indkøb af råvarer.
- I de konkrete projekter har det været afgørende at få konkrete tal på madspildet for at motivere medarbejderne i køkkenerne til fx at justere på portionerne samt hvilke retter, der bliver serveret hvornår. Tallene har gjort det langt lettere at få skabt adfærdsændringer og nedbringe madspildet, udtaler Signe Sloth Hansen, programleder for Grøn Omstilling i Gladsaxe.
Gladsaxes årlige madspild er på 11.500 tons. Heri er medregnet madspild fra både kommunale køkkener, virksomhedskantiner, restaurationsbranchen, detailhandelen og husholdninger.
Madspildet svarer til ca. 28.838 tons CO2. Det er ca. 10 procent af kommunens samlede CO2-udledning fra energi, transport og produktion fra både kommune, erhverv og borgere.
Kommunens institutioner står for to procent af det samlede madspild, detailhandlen står for 62 procent, husholdningerne for 26 procent, virksomhedskantiner for syv procent og restauranter og caféer for to procent.
Problemet med madspild er ikke unikt for Gladsaxe, da madspild også på verdensplan skønnes til at stå for 8-10 procent af den globale CO2-udledning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
