På trods af spådomme om recession, høj inflation og stigende renter har det danske arbejdsmarked vist sig at være særdeles modstandsdygtigt.
Derfor opjusterer formandskabet for Det Økonomiske Råd, også kaldet vismændene, nu sine forventninger til beskæftigelsen. Det sker i en ny rapport, som er blevet offentliggjort tirsdag.
I en lignende rapport fra efteråret vurderede vismændene, at beskæftigelsen ville falde med 100.000 personer frem mod udgangen af året. Nu ventes det i stedet, at beskæftigelsen vil falde med 60.000 personer frem mod 2025.
- Vi er som mange andre overraskede over, hvordan beskæftigelsen trods inflation og højere renter fortsætter med at stige, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en meddelelse.
- Et markant fald i energipriserne og en meget positiv udvikling i eksporten gør, at det er gået bedre end frygtet, og som det ser ud nu, vil afmatningen derfor blive mere afdæmpet, end vi vurderede i efteråret.
Økonomien mere robust end ventet
Dansk økonomi står i det hele taget stærkere lige nu, end den blev spået for otte måneder siden af de samme vismænd. Det er et af budskaberne i den nye rapport.
"Både dansk og international økonomi har indtil videre vist sig mere robuste over for den høje inflation og de stigende renter end ventet," lyder det. Det er fortsat vismændenes forventning, at dansk økonomi står over for en afmatning, men det ventes nu at ske i noget mindre omfang end tidligere.
"Det kan i høj grad tilskrives det markante fald i energipriserne – både i forhold til niveauet i sensommeren 2022 og i forhold til markedsforventningerne til energiprisniveauet i 2023. Afmatningen skyldes en kombination af lav vækst i udlandet, høj inflation og høje renter."
Bruttonationalproduktet (bnp) ventes at vokse cirka en procent i både 2023 og 2024. Til sammenligning forudså vismændene i efteråret en minusvækst i bnp på 0,2 procent i 2023 og en positiv vækst på 0,6 procent i 2024.
Ingen varig effekt af afskaffet helligdag
Modsat Finansministeriet vurderer vismændene ikke, at der er belæg for, at afskaffelsen af store bededag som helligdag vil få varig effekt på arbejdsudbuddet.
"En forudsætning for, at der kan regnes med en varig effekt på arbejdsudbuddet, er, at der findes troværdig empirisk evidens for sådan en effekt, skriver vismændene. Formandskabet vurderer ikke, at der findes tilstrækkelig evidens herfor," lyder det videre.
Formandskabet medgiver, at det vil få en betydning på den korte bane, men fra 2030 vil effekten ikke længere være synlig, lyder det i rapporten.
"Effekten ventes i nærværende fremskrivning imidlertid ikke at være varig, idet afskaffelsen hverken påvirker tilskyndelsen til at arbejde mere eller befolkningens lyst til at holde fri. Over tid må den faktiske arbejdstid derfor igen forventes nedbragt, så den afspejler befolkningens præferencer for arbejde versus fritid. Denne tilpasning kan ske gennem overenskomstforhandlinger såvel som gennem mindre overarbejde, mere afspadsering af optjent overarbejde eller gennem jobskifte," lyder det i rapporten.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
