STRUER: Den selvejende institution Struer Skolehjem har siden 2014 jævnligt fået kritik fra socialtilsynet, og nu har tilsynet besluttet at sætte institutionen under skærpet tilsyn resten af året. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer. Hvis forholdene ikke bliver bedre inden nytår, ryger godkendelsen.
I tilsynsrapporten står ifølge avisen blandt andet, at "ledelsesopgaven i tilbuddet ikke varetages kompetent", at "der er tale om mistrivsel blandt nogle af tilbuddets borgere", og at "tilbuddet har været udfordret på kvaliteten, særligt inden for magtanvendelsesområdet". Der står også, at man ikke i alle tilfælde overholder loven, at man ikke i tilstrækkelig grad forebygger vold og overgreb på stedet, og at problemer med stofmisbrug ikke er håndteret godt nok.
Bestyrelsen tog sidst i september med øjeblikkelig virkning afsked med forstander Torben Norup. Bestyrelsesformand Kjeld Berthelsen, som er tidligere mangeårig socialdirektør i kommunen, og den konstituerede forstander Henrik Bitsch erklærer sig enige i socialtilsynets kritik, og at der er "nogle ting, der ikke var rettet tilstrækkeligt op på". Kjeld Berthelsen siger dog til avisen, at de 15 kommuner, man samarbejder med, alle har udtrykt stor tilfredshed med tilbuddet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.