FAVRSKOV: Ansvaret for, at dele af taget på den bare fem år gamle Rønbæk Hallen i Favrskov Kommune kollapsede i november, skal nu placeres af en voldgiftsret, skriver Ingeniøren.
Advokaten for entrepenørfirmaet DK Totalbyg mener, at kollapset alene skyldes, at kommunen ikke har renset tagafløbene ordentligt. Det gav en 'enorm belastning af opstuvet vand oppe på taget. Og som igen ene og alene skyldes total mangel på vedligeholdelse. Der er i vores optik slet ikke tvivl om, at man ikke har været oppe på det tag og tjekke og rense afløb siden afleveringen. Og det er så det, der nu koster'
Favrskov Kommune, der ejer hallen, har varslet DK Totalbyg og underleverandørerne om, at kommunen vil kræve erstatning for kollapset og at der derfor skal laves syn- og skøn. Rådgivningsfirmaet Alectia har fundet flere fejl i bygningen og peger på 'et svigt i afløbssystemet har medført, at regnvand på taget ikke har kunnet løbe væk tilstrækkelig hurtigt.’
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.