HJØRRING: Byrådsmedlem i Hjørring Erik Høgh-Sørensen (DF) havde satset på at afløse Bent Bøgsted, der har forladt DF som folketingskandidat i Frederikshavnkredsen. Nu har partiets hovedbestyrelse forbudt ham at stille op, oplyser TV2 Nord.
Høgh-Sørensen var en af de fire, der i første omgang ville være partiformand. Han har indtil nu været folketingskandidat i Hjørringkredsen, men er af hovedbestyrelsen blevet pillet af en liste over de godkendte folketingskandidat-emner, man lokalt kan vælge imellem. Høgh-Sørensen har tidligere siddet i regionsrådet og i hovedbestyrelsen.
Han siger til tv-stationen, at begrundelsen blandt andet er, at han har ytret sig i strid med partiets udenrigspolitik i spørgsmålet om Ukraine. Den nytiltrådte partisekretær, Jens Vornøe, ønsker ikke at uddybe beslutningen. Ifølge Ekstra Bladet, der er i besiddelse af interne mails, handler det bl.a. om, at Høgh-Sørensen har talt for, at Vesten bør udruste Ukraine med atomvåben.
?????????????????????????????????? I fredens navn afrustede Ukraine i 1990'erne sine atomvåben til gengæld for sikkerhedsgarantier. I dag lefler usle vestlige politikere, inkl. mange danske, for Kremls nye Hitler, alt mens han slagter løs på civile. Mit indlæg i JP #dkpol #dkforsvar #Nato #Saceur #Potus pic.twitter.com/dwzmgMiH29
— Erik Høgh-Sørensen (@HoghSorensen) February 27, 2022
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.