

SJÆLLAND: Karsten Ole Knudsen er ny økonomidirektør i Region Sjælland. Syv år i finansministeriet, kommunaldirektør i to kommuner og senest ressourcedirektør i Vejdirektoratet er blot et udsnit af Karsten Ole Knudsens lange erfaring, oplyser regionen.
Siden 2009 har Karsten Ole Knudsen haft ansvaret for Økonomi, IT og Intern Service i Vejdirektoratet. Her har han især gjort sig bemærket ved at modernisere og udvikle økonomiområdet, og har hævet Vejdirektoratets økonomiske styringskvalitet til et højt niveau.
- Gennem de knap seneste 30 år har jeg arbejdet i forskellige dele af staten, i kommuner og i EU, men aldrig i en region. Udfordringen i Region Sjælland ser jeg derfor frem til. Region Sjælland er en stor virksomhed, hvor regionens opgaver har en central betydning for borgerne. Det er en udfordring, som jeg glæder mig til.
Karsten Ole Knudsens CV spænder vidt. Syv år i finansministeriet og kommunaldirektør i to kommuner er blot et udsnit af Karsten Ole Knudsens lange erfaring. Han tiltræder 1. oktober og erstatter tidligere økonomidirektør Morten Koch, der fratrådte stillingen i foråret.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.