AARHUS: For at være bedst muligt forberedt på en eventuel situation med strømafbrydelser har Aarhus Kommune nu nedsat en kriseledelse for energiforsyning. Den skal sikre, at man kan håndtere kritiske situationer for borgerne, hvis der kommer forsynings- og strømafbrydelser, oplyser kommunen.
- Meget er i dag forberedt til periodiske strømudfald og har nødbatterier eller er tilsluttet nødstrømsanlæg, men den nuværende situation skærper vores opmærksomhed, siger stadsdirektør Martin Østergaard Christensen, som er formand for kriseledelsen. Derudover består den af repræsentanter for hver magistratsafdeling og beredskabsdirektøren fra Østjyllands Brandvæsen.
Martin Østergaard Christensen minder om, at en strømafbrydelse vil kunne berøre alt fra elevatorer og automatiske døre til grundlæggende it-systemer, trafiklys og hjælpemidler på ældre- og handicapområdet. Vurderingen er dog, at risikoen foreløbig er relativt lille på grund af godt fyldte forsyningslagre, men det kan ændre sig, og derfor er man klar til at justere beredskabet. Tidligere har også bl.a. Syddjurs nedsat et kriseberedskab for at forberede sig på strømafbrydelser.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.