dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ældre indvandrere ender oftere på førtidspension

Mellemøst-ekspert kritiserer kommunerne for at frede ældre indvandrerne af økonomiske grunde
30. NOV 2006 11.23
Indvandrere og flygtninge over 50 år ender i langt højere grad end jævnaldrende danskere på førtidspension. Mens 11 procent af danskerne mellem 50 og 59 år er på førtidspension, så gælder det for hver fjerde indvandrer. Og næsten 40 procent af indvandrerne mellem 60 og 66 år er på den varige ydelse.
Det viser en kommende analyse fra DA?s integrations-rapport, skriver Arbejdsmarkedspolitisk Agende fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Mehmet Ümit Necef, lektor ved Syddansk Universitets Center for Mellemøst-studier, har to primære forklaringer.
- Dels har de ældre indvandrere typisk haft ret opslidende, manuelt arbejde. Derfor er de i større grad i risiko for førtidspension. Dels har sagsbehandlerne i systemet gennem mange år tænkt sådan, at så længe der er ældre danskere, som det har været svært at finde arbejde til, hvorfor så ikke frede de ældre indvandrere. De kommer alligevel ikke i arbejde med deres sprogproblemer og svagere kvalifikationer, tænker de. Det er generelt dyrt at opkvalificere eller genoptræne en indvandrer, så det er logisk nok at tænke sådan, siger han.

I KL afviser chefkonsulent Ulrik Petersen, at kommunerne kassetænker i denne sammenhæng.Han medgiver, at forskellen mellem danskere og indvandrere umiddelbart ser stor ud, men at det mest korrekte ville være at sammenligne med danskere med lav uddannelse og hårdt fysisk arbejde.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aeldre-indvandrere-ender-oftere-paa-foertidspension

GDPR