ÆRØ: Ærø Museum, som har været truet af lukning, fusionerer nu med Svendborg Museum under navnet Sydfyns Museum. Der er begejstring for løsningen både politisk og på museet, skriver Fyns Amts Avis.
I maj opgav kommunalbestyrelsen et forsøg på at fusionere Ærø Museum med Marstal Søfartsmuseum, fordi søfartsmuseet var imod. I stedet er man nu gået udenfor øen for at finde en partner, og det er en rigtig god løsning, mener både museets bestyrelsesformand, Claus Grube, og formanden for kultur- og socialudvalget Mads Boeberg Hansen (K).
Direktør for Svendborg Museum, Jesper Hansen, fortsætter som direktør for det fusionerede museum. Han forsikrer, at de forskellige afdelinger fortsætter under samme navne og med samme daglige ledelse og bemanding som i dag.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.