dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Allerslevs afløser bliver borgmester med det samme

Mia Nyegaard (R) er ny integrations- og beskæftigelsesborgmester i København
29. OKT 2017 21.16

KØBENHAVN: De Radikales gruppe på Københavns Rådhus har søndag aften peget på Mia Nyegaard som ny integrations- og beskæftigelsesborgmester i København. Det fortæller Mia Nyegaard.

- Gruppen har peget på mig som ny borgmester, og det er en naturlig konsekvens af, at jeg tidligere er blevet udpeget til spidskandidat, siger hun.

Den hidtidige radikale gruppeformand på Københavns Rådhus, Tommy Petersen, vil dermed alligevel ikke afløse Anna Mee Allerslev som integrations- og beskæftigelsesborgmester.

Tommy Petersen var ellers udset som afløser på borgmesterposten. Men han mente i stedet, at posten skulle gives videre til Mia Nyegaard.

Tirsdag er der indkaldt til et ekstraordinært møde i Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus. Her skal Anna Mee Allerslev udtræde af Borgerrepræsentationen, og hendes afløser på borgmesterposten indsættes.

Anna Mee Allerslev trak sig efter beskyldninger om vennetjenester og kritik af, at hun i sommer lånte rådhushallen til sit bryllup.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/allerslevs-aflser-bliver-borgmester-med-det-samme

GDPR