
ISHØJ: Selv om den kommunale tv-kanal TV-Ishøj på YouTube politisk er blevet besluttet beskåret og omlagt, kan der være et juridisk efterspil på vej. Ifølge DR har Ankestyrelsen bedt Ishøj Byråd om en redegørelse for tv-kanalens karakter og for, "om forvaltningens bistand til driften af kanalen er partipolitisk neutral", som det hedder i brevet.
Det er medieomtale af tv-kanalen, der har fået Ankestyrelsen til at gå ind i sagen, oplyser styrelsen selv i brevet. TV-Ishøj er fra flere sider blevet kritiseret for at lade borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) kommer uforholdsmæssigt meget til orde.
Ifølge DR medvirkede borgmesteren på et år i 53 af 60 indslag med politikere som deltagere. Ole Bjørstorp selv har afvist kritikken og kaldt den noget pjat.
Ankestyrelsens involvering i sagen består indtil videre kun af at den har efterspurgt en redegørelse, men kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forventer, at det vil føre til at Ankestyrelsen indleder en egentlig tilsynssag. En stillingtagen fra styrelsen til, om en kommune overhovedet må drive en tv-kanal, kan ventes i samme forbindfelse, mener han.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.