Igen i oktober steg antallet af lønmodtagere i Danmark. Trods inflation, krig i Europa og udsigter til en økonomisk nedtur steg beskæftigelsen med 1.700 personer ifølge Danmarks Statistik.
Hvis man renser tallene for vanlige sæsonudsving, var der 2.970.800 i beskæftigelse i oktober. Dermed fortsætter de seneste års tendens, hvor der bare kommer flere og flere i beskæftigelse.
Med undtagelse af under coronapandemien har beskæftigelsen i Danmark været støt stigende siden midten af 2013. Dengang var omkring 2,5 millioner i beskæftigelse. Siden da er antallet af lønmodtagere altså vokset med næsten 500.000.
Økonomer har dog i et stykket tid advaret om, at festen på arbejdsmarkedet snart kan være slut. Stigningen i oktober var da også kun på 0,1 pct. sammenlignet med september.
Den største stigning har været i det offentlige inden for sundhed og socialvæsen, hvor antallet af lønmodtagere steg med 1.800 personer i oktober eller 0,3 pct.
Også i brancherne industri og offentlig administration/forsvar/politi steg antallet af lønmodtagere, mens det faldt i især brancherne handel, hoteller/restauranter og undervisning.
/ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.