
BALLERUP: Den nye rektor på Københavns Professionshøjskole bliver Anne Vang Rasmussen, oplyser institutionen. Hun kommer fra en stilling som direktør i Ballerup Kommune med ansvar for børne- og kulturområdet.
Hun har tidligere været direktør på uddannelsesinstitutionen Niels Brock, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune og bestridt mange forskellige bestyrelsesposter. Bl.a. har hun været formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
- Anne har stor erfaring med ledelse af store driftsorganisationer, viden om uddannelse samt erfaring med at deltage i og påvirke den politiske debat. Det er den helt rigtige kombination, der sammen med hendes personlige kompetencer gør hende til den rigtige rektor for Københavns Professionshøjskole, siger bestyrelsesformand Jesper Fisker.
Børn, unge og uddannelse og politik har altså været den røde tråd igennem Anne Vang Rasmussens arbejdsliv – men også i hendes opvækst, hvor forældrene var henholdsvis rektor for UC Syd og seminarielektor. Nu tager Anne Vang Rasmussen så selv skridtet ind i professionshøjskolesektoren ved at stille sig i spidsen for fremtidens lærere, pædagoger, sygeplejersker og alle de andre vigtige professioner på KP.
Anne Vang Rasmussen tiltræder 1. januar, hvor hun afløser Stefan Hermann, der efter 15 år som rektor fik nyt job som direktør for LIFE-Fonden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.