AARHUS: Fremover skal børn og unge under 14 år i Aarhus Kommune ikke længere betale gebyrer, hvis de afleverer biblioteksmaterialer for sent, oplyser kommunen.
- Vi skal have flere børn og unge til at blive dygtige læsere, og derfor skal familiernes økonomi ikke være en forhindring for at få flere børn til at låne bøger på vores biblioteker. Det er noget, som man har gjort med stor succes i udlandet, så det skal vi også i Aarhus, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R).
Flere amerikanske biblioteker har afskaffet biblioteksafgiften, bl.a. i Chicago, Boston, Los Angeles og New York. I New York ville en ubetalt gæld på 15 dollars have betydet, at borgerne ikke længere ville have adgang til at låne materialer, og ifølge en opgørelse ville flere end halvdelen af dem være fra økonomisk trængte familier.
ak
Rettelse 20.45: Aarhus Kommune præciserer, at det kun gælder børn under 14 år, ikke alle børn og unge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.