dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Gregers Tycho, Polfoto

Bill Gates-fond støtter nu Aarhus-biblioteker

Fonden støtter en international konference i Aarhus samt et samarbejde mellem bibliotekerne i Chicago og Aarhus

AARHUS: The Bill & Melinda Gates Foundation donerer nu mere end 1,1 million dollars til to projekter, der involverer de aarhusianske biblioteker, oplyser Aarhus Kommune.

Projekterne blev senest drøftet på et møde mellem rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) og fonden i forbindelse med den internationale bibliotekskonference, IFLA, i Ohio USA.

I alt 1.115.000 dollars - svarende til mere end 7,3 mio. kr. - donerer fonden til projekter med de aarhusianske biblioteker og fortsætter dermed sit mangeårige samarbejde med Aarhus.

Der er tale om to donationer fra fonden.

315.000 dollars er givet til Next Library Konferencen, som afholdes i juni 2017 på Dokk1. Det forventes, at 350 deltagere fra op mod 35 lande i den anledning vil besøge byens nye Hovedbibliotek.

Den anden donation på 800.000 dollars gives til et samarbejde mellem bibliotekerne i Chicago og Aarhus. Samarbejdet har til formål at inspirere og hjælpe biblioteker fra hele verden til at omdanne sig til aktive medborgercentre. Det sker igennem værktøjer i et toolkit med navnet Design Thinking for Libraries. 

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bill-gates-fond-stotter-nu-aarhus-biblioteker

GDPR