BILLUND: Den faste træffetid, hvor borgere kan møde borgmesteren og formændene for de politiske udvalg i Billund, bliver nu afskaffet. Fremover kan borgerne i stedet kontakte borgmesteren og udvalgsformændene direkte for at aftale et personligt møde, ligesom der fortsat er mulighed for at booke taletid direkte i udvalgene, oplyser kommunen.
Den faste træffetid har hidtil fundet sted én time én gang måneden, hvor borgerne har kunnet møde op på rådhuset i Grindsted for at komme i dialog med borgmesteren eller formændene for de politiske udvalg.
- Det er vigtigt, at borgerne har let adgang til at komme i dialog med både borgmesteren og udvalgsformændene. Et fast mødetidspunkt én gang i måneden passer ikke nødvendigvis ind i borgernes hverdag, og derfor nedlægger vi den faste træffetid og erstatter det med muligheden for at kontakte udvalgsformændene, siger borgmester Stephanie Storbank (V).
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.