
Mens valgkampen i nogles optik har handlet for lidt om klima, opfordrer Klimabevægelsen i Danmark befolkningen til at skubbe på med fødderne.
I dag afholdes nemlig Folkets Klimamarch i 15 danske byer. Borgere på tværs af landet opfordres til at på gaden for at kræve konkret klimahandling fra politikerne på Christiansborg, oplyser bevægelsen.
- Det er afgørende, at vi her i valgkampens slutspurt viser politikerne, at den danske befolkning stadig kræver klimahandling. Vi skal gøre det klart for politikerne, at de bliver valgt ind på et grønt mandat, siger William Fly Bendix, der er medarrangør af Folkets Klimamarch.
Fokus på landbrug, transport og finans
Folkets Klimamarch har udvalgt tre politiske tiltag, som marchen særligt skal skabe fokus på. De handler om at omstille landbruget, gøre transporten og finanssektoren grøn, samt nå den høje del af 2025-målet.
Folketinget vedtog i november 2021 et reduktionsmål for drivhusgas på 50-54 pct. i 2025 som et delmål på vejen mod at nå 70 pct. i 2030. I juli vurderede Klimarådets formand Peter Møllgaard, at selv de 50 pct. kan blive vanskeligt at nå.
- Der er sket fremskridt, der er bare ikke sket nok til, at vi kan tro på, at vi når 50 pct. i 2025, sagde han til DR.
I København starter klimamarchen på Christiansborgs Slotsplads kl. 13:00 og det forventes at op mod 25.000 mennesker deltager.
Om Folkets Klimamarch
Folkets Klimamarch er en partipolitisk neutral begivenhed, som arrangeres af forskellige grupper af borgere, der er drevet af en følelse af ansvar for at skubbe verden i en mere socialt retfærdig og bæredygtig retning. Folkets Klimamarch er en del af den landsdækkende paraplyorganisation Klimabevægelsen i Danmark.
Folkets Klimamarch finder sted i følgende byer:
København, Aarhus, Odense, Aalborg, Hillerød, Viborg, Helsingør, Nykøbing F, Ebeltoft, Odder, Silkeborg, Haderslev, Ærø
Kilde: Klimabevægelsen i Danmark
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.