dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Borgmester i Vordingborg Mikael Smed (S) vil gerne have turisterne til at lægge flere penge. Han foreslår en turistskat.
Jens Dresling, Ritzau Scanpix

Borgmester vil beskatte turister

Vordingborgs borgmester vil have turisterne til at betale for sig selv ved at indføre en turistskat.
31. OKT 2021 10.15

VORDINGBORG: Borgmester i Vordingborg Mikael Smed (S) vil indføre en turistskat - hvis det altså kan lade sig gøre.

Det var under en samtale med Ole Eskling fra Camp Møns Klint, at borgmesteren blev lun på ideen om at lade turisterne betale for dem selv. Camp manageren foreslog, at man i stil med flere steder i udlandet lægger et mindre beløb oven i overnatningsprisen. Det kunne bare være 10-20 kr., der så går ubeskåret til at vedligeholde turistfaciliterne, uddyber borgmesteren over for DK Nyt. 

Kommunen har nemlig mange udgifter til stier, toiletter og vedligeholdelse af de mange kilometer vandreruter, der er på blandt andet Møn, og Mikael Smed ser perspektiver i at få især endagsturister til at skæppe mere i kassen på deres vej gennem kommunen. Hvordan det præcis skal foregå, ved han ikke. 

På idéstadiet

Borgmesteren har for nylig noteret sig, at Fanø har besluttet at hæve prisen på færgeoverfarten fra Esbjerg for dem, der ikke bor på øen, fordi de gerne vil have færre turister men til gengæld "kvalitetsturister", fortæller han til DK Nyt.

En model, der imidlertid ikke er mulig at kopiere for den land- og brofaste kommune. Og da der ikke er lovhjemmel til at indføre en lokal turistskat, er idéen da også blot det. En idé, som skal gennemarbejdes og drøftes, inden man eventuelt går til regeringen og beder om lov. 

- Det er brainstorm. Der er intet, der er drøftet med nogen som helst, siger Mikael Smed og understreger, at turisterhvervet også skal involveres.

I forvejen har House of Møn og Møn Unesco med initiativet ‘Støt Møns Vilde Natur’ givet mulighed for, at turister frivilligt kan donere penge til at vedligeholde og etablere naturområder på øen. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmester-vil-beskatte-turister

GDPR