dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Bredbånd er centralt for landsbyernes overlevelse

Foreningen 'Landsbyerne i Danmark' venter utålmodigt på et møde med den nye videnskabsminister - regeringsomdannelsen i februar kom på tværs af et planlagt møde med forgængeren

- Adgangen til bredbånd og internettet er blevet fundamental i forhold til borgernes kontakt med hinanden, på arbejdspladsen og med det offentlige. Det fastslår formanden for 'Landsbyer i Danmark', Carsten Abild, i foreningens årsberetning.
 
- Dette sammenholdt med, at samfundet centraliseres med kommunalreform, sygehusreform, politireform m. v. gør, at yderområderne i Danmark får længere til eksempelvis det offentlige. Skal beboere i disse områder også drage nytte af de digitale muligheder, så har de behov for 'hurtigt bredbånd' og ikke smalbånd, som tilfældet desværre er mange steder i dag.

Det skrev foreningen til forhenværende videnskabsminister Helge Sander (V), der kvitterede med invitation til et møde, hvor en række foreninger og virksomheder - udover ministeren med embedsmnænd - skulle deltage.

Det drejede sig om Østkraft, Syd Energi, Energi Midt, brancheorganisationen Dansk Energi, Syddansk Universitet, Sammenslutningen af Danske Småøer, 'Landdistrikternes Fællesråd', 'Landssammenslutningen af Landsbysamfund' - og selvfølgelig -'Landsbyerne i Danmark'. Dessuden havde Helge Sander inviteret formanden for Højhastighedskomiteen, Erik Bonnerup med til mødet.

Mødet skulle holdes den 23. februar - netop den dag statsministeren havde valgt at omdanne sin regering og som betød farvel til Sander som minister.

Siden har sagen stået stille, men landsby-formand Carsten Abild har ikke mistet håbet.

- Vi er lovet en ny mødedato med den nyudnævnte minister for videnskab, teknologi og udvikling, Charlotte Sahl-Madsen (K).

mou

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bredbaand-er-centralt-for-landsbyernes-overlevelse

GDPR