KØBENHAVN: Den anonyme brevskriver i skattesagen hævder at være advokatsekretær på et stort advokatkontor i provinsen, skriver Berlingske.
Ifølge avisen, hævder brevskriveren blandt andet at have dokumentation for, at det notat om Helle Thornings-Schmidts skattesag, som ifølge BT er skrevet af redaktionschef Simon Andersen, i virkeligheden er udarbejdet af en af indehaverne i det firma, hvor brevskriveren arbejder.
Notatet er angiveligt bestillingsarbejde fra et ledende Venstre-medlem, og der er tilgået advokatkontoret en lang række mails med bilag til brug for udarbejdelse af notatet. Disse e-mail er ifølge den anonyme brevskriver sendt til kontoret fra Venstres sekretariat og fra Venstres pressetjeneste.
Skattesagskommissionens formand, Lars E. Andersen, har opfordret den anonyme brevskriver til at give sig til kende inden klokken 12 i dag, hvor vidnerne får lov at se det famøse brev for første gang.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.