AARHUS: Borgmester Jacob Bundsgaard (S) vil nu have strammet op på fortroligheden i det politiske arbejde i Aarhus, så oplysninger fra lukkede møder ikke lækker til pressen. Emnet blev mandag drøftet på et magistratsmøde, og nu skal det diskuteres videre blandt gruppeformændene, skriver Århus Stiftstidende.
På det seneste er der blandt andet lækket oplysninger fra lukkede punkter om et gadeplanprojekt i Gellerupparken, hvor nogle medarbejdere er hjemsendt, og om fyringen af direktør Hosea Dutschke i sundhed og omsorg. Derfor bliver emnet nu taget op blandt byrådets partier.
Politikere fra flere partier siger til avisen, at de bakker op om, at der bliver strammet op om fortroligheden. "Der har været ved at komme en oplevelse af, at man ikke kan holde noget fortroligt. Det er forskelligt fra udvalg til udvalg, men vi er altså nødt til at kunne stole på hinanden," siger fx Henrik Arens (NB), som understreger, at politikerne har brug for at kunne have et fortroligt rum.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.