Danmark kan blive verdensførende på sundhedsdata

Danmark har en årelang tradition for at indsamle og opbevare sundhedsdata af høj kvalitet på tværs af offentlige myndigheder. Det giver en unik mulighed for at finde årsager til sygdom og skabe et godt og effektivt sundhedsvæsen.

Indtil nu har sundhedsdata ligget spredt i det danske sundhedsvæsen og med begrænsede muligheder for sammenkobling med andre sundhedsdata. Men med en bevilling på 200 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden bliver der etableret en ny national indgang til sundhedsdata i Danmark.

Det vil styrke dansk sundhedsforskning og bane vej for nye sundhedsløsninger til gavn for patienterne, lyder det i en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

- Hvis vi skal indfri det fulde potentiale, forudsætter det, at forskere bedre kan bruge de indsamlede sundhedsdata. Og det får de nu mulighed for, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Professor: Kæmpe fordel

Den nye tilgang vækker stor begejstring hos Henning Bundgaard, der er professor, overlæge og dr.med. ved hjertecenteret på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Han peger på, at der foruden de nulevende danskere også er data på danskere, der er døde inden for de seneste 30-40 år. I alt otte-ni millioner.

- At der er så mange data, og at man får samlet dem, er en kæmpe fordel, når det handler om at få indsigt i biologiske mekanismer. Det er bare fantastisk, at der er nogen, som ser den her mulighed, og som sætter strøm til at få det gennemført. Det er fra forskerhold sød musik i vores ører, siger Henning Bundgaard.

For patienterne peger de nye initiativer mod en fremtid med hurtigere og mere præcise diagnoser, bedre behandlingstilbud og mere skræddersyet medicin.

Henvendelse ét sted

Ifølge formand i Danske Regioner Anders Kühnau (S) er sundhedsforskning vigtig, da det "nytænker og løfter kvaliteten i vores sundhedsvæsen".

- Jeg er derfor også glad for, at forskere fremover kan nøjes med at rette henvendelse ét sted, når de skal have adgang til sundhedsdata, siger formanden i pressemeddelelsen.

Sidste år blev supercomputeren Gefion lanceret. Og senere i år får Danmark endnu en supercomputer, som bygges af Nationalt Genom Center og regionerne i fællesskab.

De to supercomputere skal være med til at styrke dansk forskning på sundhedsområdet. Det skal blandt andet ske med en fælles it-platform. Den vil understøtte brugen af supercomputerkapacitet, der gør det muligt at foretage avancerede analyser.

At det først kan lade sig gøre nu, skyldes, at det kræver en enorm mængde computerkraft, forklarer professor Henning Bundgaard.

Kan blive verdensførende

Han kalder det, at computerkraften kan spille sammen med de mange data, "en medicinsk verden version 2.0".

- Danmark har virkelig mulighed for at sætte af og blive verdensførende, siger han.

Det gælder for brugen af kunstig intelligens til udvikling af algoritmer, der kan diagnosticere, behandle og følge patienter.

- I stedet for at vi sidder og venter på, at de udvikler det i USA eller andre steder, kan vi være foregangsmændene, der udvikler det til resten af verden. Primært til gavn for de danske patienter, men i høj grad også med et globalt udsyn, siger Henning Bundgaard.

Udviklingen af den nye infrastruktur for sundhedsdata støttes med 200 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden.

Det er vigtigt at sikre, at forskere får nemmere, hurtigere og bedre adgang til sundhedsdata. Og hvis Danmark skal møde fremtidens udfordringer, kræver det investeringer, mener fondens direktør, Mads Krogsgaard Thomsen.

- Det vil både befæste og styrke Danmarks position som innovativ frontløber på sundhedsområdet til gavn for forskningen og patienterne, siger han.

/ritzau/