En far fik ikke noget ud af at klage til Ligebehandlingsnævnet over, at skolen kun ringede til moren og ikke til ham om forhold vedrørende deres fælles barn.
Faren og moren har fælles forældremyndighed, men bor ikke sammen. Faren har oplyst til nævnet, at de to forældre i fællesskab har bedt skolen om at tage kontakt til begge forældre i spørgsmål om barnet.
Skolen har imidlertid en praksis om, at den altid kontakter bopælsforælderen, som i dette tilfælde er moderen, så længe forældrene har delt forældremyndighed og er i stand til at koordinere mellem hinanden.
Så hjalp det ikke, at faren kunne fremlægge fakta om, at flest skilsmissebørn har bopæl hos moderen, og at moren eksplicit anmodede skolen om at kontakte faderen i forhold til koordinering og kontakt med skolen.
Ligebehandlingsnævnet accepterer, at skolen fulgte en almindelig procedure om at kommunikere med bopælsforælderen. Da det ikke er kønnet, der afgør, hvem der er bopælsforælder, er der ikke tale om kønsdiskrimination, afgør nævnet. Derfor fik faren ikke medhold.
Se hele afgørelsen her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.