dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

DI: Kommuner bryder lov om erhvervsaffald

Kommuner ser stort på den nye lov om håndtering af erhvervsaffald, underbyder private affaldsselskaber på ulige vilkår og reducerer derved effektiviseringen af området
22. MAR 2010 14.31

Love er til for at blive fulgt. Men det har flere kommuner svært ved, når det gælder regeringens nye lov om behandlingen af genanvendeligt erhvervsaffald. Det skriver DI, Dansk Industri, i en pressemeddelse.

Loven blev indført 1. januar i år og betyder, at kommuner og fælleskommunale selskaber ikke længere må stå for indsamling og genanvendelse af den genanvendelige del af erhvervslivets affald. Hidtil har fem fælleskommunale selskaber, som dækker over ti kommuner, haft problemer med at overholde de nye regler.

Ifølge adm. direktør Christian Møller, Marius Pedersen A/S, bliver de private affaldsselskaber stadig udkonkurreret af de kommunale, hvis resultat hverken skal gå i plus eller minus.

- Det virker paradoksalt, at nogle offentlige affaldsselskaber kan tilbyde bedre priser, end hvad nogle private selskaber kan tilbyde, siger Christian Møller og fortsætter:

- Hvis kommunerne ikke retter ind, ender det med igen at blive en kommunal opgave, og lovgivningen skulle netop medvirke til, at affaldshåndtering blev effektiviseret ved at overlade konkurrencen til private affaldsselskaber.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/di-kommuner-bryder-lov-om-erhvervsaffald

GDPR