
AALBORG: Aalborg Kommune deltager sammen med Aabenraa, Greve og Kerteminde kommuner i et forsøg, der skal afprøve om en række af de ydelser, som Ældre- og Handicapforvaltningen i dag yder til borgere i eget hjem ved fysisk fremmøde, kan erstattes af en digital kontakt.
Det kan for eksempel være videokontakt til en række ydelser, påmindelser, tilmeldinger og informationer, og som tilgift får borgeren også mulighed for videokontakt til familie og venner.
For borgeren betyder det en hurtigere og bedre hjælp, da den gives online - live. Ved hjælp af kamera og touch-skærm kan borgeren tale med en medarbejder på samme måde, som hvis medarbejderen sad i stuen hos borgeren. Hjælpen er ikke afhængig af, at en medarbejder skal bruge transporttid for at komme i kontakt med borgeren. Hurtig hjælp er bedre hjælp.
Samtidig forventer Aalborg Kommune at spare penge, da det giver en mere effektiv opgaveløsning. Det er også en fremtidssikret løsning, da kommunen gennem den digitale kontaktmulighed får mulighed for at tilbyde nye forebyggende serviceydelser. Derved kan et stigende behov for omsorgsydelser reduceres.
De digitale løsninger er tilpasset borgernes behov og evner - uden at kræve viden om it. Tilsvarende er teknologien så let at anvende for medarbejderne, at den kun kræver et minimum af instruktion.
Projektet støttes af ABT-fonden, (Anvendt Borgernær Teknologi). Baggrunden for projektet er det stigende pres på kommunernes omsorgsområde på grund stadigt flere ældre, et økonomiske udgiftspres, stigende behandlingseffektivitet på sygehusene og tidligere udskrivninger. Dertil en forventning om mangel på arbejdskraft indenfor omsorgsområdet i de kommende år.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.