Vestre Landsret har frifundet en 28-årig mand, der i byretten for et år siden blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for at lægge planer om at udføre et eller flere masseskyderier på skoler, skriver DR Nordjylland og TV2 Nord.
I byretten lagde dommere og nævninger vægt på, at manden havde været på ture til Århus Statsgymnasium, Aarhus Universitet, Sosu Østjylland og en unavngiven folkeskole, og at han i et manifest havde sat dato på angrebet og desuden havde gået til skydetræning og indkøbt to skydevåben samt taktisk beklædning.
Selv sagde han dengang i retten, at han ikke realiserede sine planer, fordi han af egen drift indså, at der blot var tale om fantasier. Og hvor der i byretten var enighed om mandens skyld blandt dommere og nævninger, så stemte otte af de ni nævninger i landsretten alle for frifindelse af manden i sagens mest alvorlige forhold. Han blev dog fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovgivningen, fordi han har opbevaret skydevåben i hjemmet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.